Siden er vist

3. oktober 2012

Bonus


WOW, jeg havde jo næsten glemt at jeg havde en blog *gisp*

Jeg håber at I har haft en dejlig sommer og fundet vej til de gode stunder og det gode vejr.
Vi har været i Handy Manny's hjørne i sommer og brugt sømpistol, skruemaskine og andre power tools flittig. Der MÅ jo være plads til alle hovederne denne familie efterhånden tæller *smiler*.
Til de af Jer som følger lidt med på mine facebook opdateringer, så ved I jo at der er kommet 3 katte i huset og det er rigtig hyggelig.

4. kvartal af 2012 bliver anderledes end vi havde forventet. Min bonussøn skal flytte hjem til os. Ja det kom også som et mindre chok for os, men vi glæder os og tager imod ham med åbne arme. Selvfølgelig er vi indstillet på at hverdagen bliver anderledes og at vi i en god stund fremover, har meget at lære af hinanden. Der er trods alt stor forskel på et weekend hjem og en fast bopæl, men med den rette mængde tålmodighed, tolerance og tillid skal det nok gå *smiler*

Nu er det virkelig blevet efterår. Jeg kender den så godt igen, med sine regnfulde dage og den ruskende vind. De flotte efterårsblade slides ned fra sine grene og danner et smukt tæppe på asfalten og græsset. Fuglene som overvintrer er så småt ved at finde vejen tilbage til madmor og kigger ind af vinduet for at gøre opmærksom på sin eksistens *smiler*.

Se ud af vinduet. Gå ikke glip af alt det smukke du er omringet af.
Ha' en dejlig dag!

Ingen kommentarer: