Siden er vist

18. juni 2012

Opgøret


Det er hårdt at bære ferieudgifterne for 2 familier.
Har du nogensinde lagt ud for nogen og ikke fået tilbage? Det har jeg og jeg sidder med mange følelser angående netop èt forhold.
Skuffelse, misbrug, foragt, uretfærdig er de følelser der står først på listen.

Sidste års planlagte sommerferie med familie og venner, blev på mange måder vendt på hovedet da mor lukkede sine øjne. I min sorg løb mit gode hjerte over for mig og de det kom til gode håber jeg sidder igen med gode minder, men det var mit valg og min regning.
Det er ikke gratis at rejse på ferie med sin familie, stor eller lille og jeg kender ingen der kan rejse  uden at betale sin del af  kost- og bo-udgifterne og tilsyneladende uden dårlig samvittighed...eller jo jeg kender èn.
Da opgørets time var over os, bliver jeg mødt med undskyldninger, hvis jeg i det hele og store fik svar på mine henvendelser.
Jeg er måske naiv, men skulle jeg ikke kunne stole på en ven igennem 11 år?
Min ven er gået videre med sit liv på mange måder og underholdning og rejser er hyppige overskrifter der møder mit øje. Det sårer mig og kræver mere af mig end jeg troede at være din ven.

Jeg må tage ansvar for mig og derfor har jeg valgt ikke at være din ven mere.

Jeg håber du opnår dine drømme i livet, men jeg vil ikke være en del af din verden længere. Tak for mange gode stunder.

Ingen kommentarer: