Jeg som var så stærk og solid ser pludselig verden og ikke hele verdens syn på mig.
Der er så mange måder at anskue livet på og min har været igennem en revurdering.
Jeg har sagt farvel til den uhensigtsmæssige autopilot og finder ud af at jeg har udført opgaver, påtaget mig ansvar, stolet på og fundet mig i. Den periode er offisielt over.
Nu ser jeg mig og mine behov og der er mange. Langsomt og sikkert skal jeg arbejde mig igennem min to-do liste èn ting af gangen, så bliver det til sidst godt nok.
Det er en håbløs følelse af afmagt, når jeg ikke kan påvirke min trang til at fuldføre og komme videre, men bare kan sidde og vente på at andre skal gøre deres del færdig først. Jeg er jo helt håbløs! Der er jo andre mennesker i verden end mig, men JEG vil prioriteres.
Det er måske ikke en af mine bedste egenskaber, men når folk ikke holder det de lover, så klikker det for mig og siden jeg kom hjem har det klikket en god del.
Der følger et stort ansvar med en stor familie og når vi får alt vendt på hovedet og det planlagte ikke gennemføres, skulle jeg ønske mig evnen at kunne gå på hænder og se ting for det de er. Meget er tydeligere for mig nu og det er måske derfor jeg føler at muren falder. Jeg er bange for at den verden jeg har eksisteret i er meget anderledes fra den verden vi alle lever i. Men jeg er klar og har taget mine nye se-verden-på-nyt briller på.
Jeg skal videre med livet nu, kan ikke sidde her og vente. Der er så mange og meget der venter på mig.
Positivitet er redningen. I morgen er atter en dag og alt kommer til den der venter. Jeg er spændt.
Spændt på alle de forandringer jeg går igennem når jeg ændrer mig og bliver tydelige for mig. Hvem eller hvilken Lea møder jeg i den anden ende?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar