Livet som det er...

Tiden læger alle sår .....det har vi hørt mange gange, men hvem ved hvor lang tid der er snak om?

Jeg drager en parallel til havet, som sletter (næsten) alle spor. Det er kun de dybeste som er tilbage, de stærke minder vi sidder tilbage med, når sløret letter.

Livet er den tid vi har fået i gave. Den tid vi har fået til at leve og lære. Den tid vi kan bruge til at elske og være. Den tid vi skal bruge til medmenneskelighed og varme.

Jeg er så fantastisk beriget med en smuk familie og unique venner, jeg er så umådelig glad for jer alle sammen.

En flot familie som står sammen i tygt og tyndt. Som sætter egne behov til side for at glæde andre.

Unique venner som er der når "helvede er løs" og rækker en hjælpende hånd.

Jeg er blevet lært, at det er i de dårlige tider du virkelig finder ud af, hvem de sande venner er.

Jeg "stjal" en lille stund for mig selv i dag. Kiggede på billeder fra mine mange Danmarks besøg i år. Både smil og tårer står i kø, snak om å være følelsesmæssig i ubalance....puuhhh.

Perioden i feriemodus er for længst forbi. Jeg er tilbage i hverdagen.

En lidt anderledes hverdag, hvor Frk Fnug er begyndt i børnehave og min udvalgte er indlagt på hospitalet.

Måske er det frækt at sige det, men det er lidt godt at have natten for sig selv....jeg sover som en baby, men må holde lidt rundt om en pude. Selvfølgelig håber jeg han kommer hurtig på benene igen, det er jo lidt ensomt i tosomheden, når den ene mangler. <3

Jeg er semi-tilbage og elsker livet. Det er jo hvad jeg gør det til.

Sensommerens udfordringer: Jeg skal finde et job jeg trives med og komme mig efter en anderledes sommer.

Har du givet nogen en ordentlig krammer i dag?