En helt almindelig onsdag....

Klokken er allerede 0600 og mobilen ligger på natbordet og galer som en anden sindsforvirret hane....åhhhh så hold dog k.... Jeg skynder mig at slukke for den og vender mig rundt for at holde lidt om min dejlig varme og morgentrætte mand.

Der går ikke mere end 5 minutter før næste mobilalarm rusker mig ud af morgendrømmen.
Mmmmm men jeg kunne jo blive liggende her ....i hvert tilfælde lidt til, behøver ikke definere tiden, bare lidt længere. Alligevel klare jeg ikke at blive liggende. Morgenfreden....bare 10 minutter før hele huset vågner, åhh hvilken ro....akkurat den start på dagen jeg ønsker. Vandet til kaffen buldre i kedlen og solen kaster sine tidlige stråler på den anden side af dalen, jeg hopper i bad, perfekt. Synger en lille strofe (inde i hovedet) "Se hvilken morgenstund, solen er rød og rund. Nina er gået i bad og jeg spiser ostemad. Livet er ikke det værste man har og om lidt er kaffen klar".
Så høre jeg uret på børnenes værelse. Hvem mon kommer først op i dag, med øjne som små brevsprækker og hår der ligner en fuglerede. Mmmm det er dejlig med en god morgenkrammer fra en søvnig "frøns".

Det meste går af sig selv om morgenen, i mit hus anyway.
Madkasserne færdige - tjek, morgenmaden på bordet - tjek, børnene i tøjet - tjek, tænder og hår - tjek. Kys, kram og "jeg elsker dig" når vi siger "farvel, ha' en god dag" - tjek. Smertefrit.... ??? er det det, man kalder tilværelsens ulidelige lethed???
Det kan godt være jeg er lidt underlig, men lige så hurtigt som familien er ude af døren - lige så hurtigt savner jeg dem og glæder mig til de kommer hjem igen, nej jeg vælger at tro, at vi alle sammen har det sådan, det er ikke kun mig.
Men så skal de 2 mellemste jo ikke hjem igen før på søndag. Skyder tanken til side og prøver at fokusere på hvad dagen bringer.

Nåh... programmet i dag.
Starter med lidt let tøjvask og en halv times let træning med Pia, et afklarende møde i Drammen, efterfulgt af et et venindebesøg. Hun skal hjælpe mig med dagens projekt. Yes to do listen er på plads og dagens projekt går ud på at scrappe en skuffe på 85cm x 70cm....... tro mig det er stort og når man ikke er "landet" på et tema, så er mulighederne ligesom uendelig overvældende og alt overskyggende.... kommer jeg nogensinde i mål?....jeg mangler store blomster....og mange af dem.
Dette fixer du Lea....klapper mig selv på skulderen.
Hold da op for en kejle tænker du nok, men hey hvis jeg ikke selv siger det, hvem skal så gøre det? Jeg giver mig selv ros og opmuntring.... = motivation og DET har vi alle brug for.

Her er dagens gulerod:

fin ikk'?

Hvordan er det nu man plejer at sige det..... "udsæt til i morgen, det du ikke orkede i dag"
Men shit, hvad nu hvis kongen kommer på kaffebesøg (i Norge).....nåh nej, det gør han jo heller ikke, det har statsministeren ordnet (ref gårsdagens hot spot) men jeg havde nu heller ikke forventet en medalje ...hallå det er jo lidt drøjt....eller ;)  Men det er jo også en fantastisk gave, vi lader støvet ligge til i morgen.

Kan vi ikke bare sige "lev livet som om hver dag var din sidste" tror du ikke vi havde prioriteret lidt anderledes da? Nej nej, det kan da godt være at vasketøjskurven havde fået lov til at stå, men ville du ikke omfavne dine venner og familie og sige at du var glad for dem og at du satte pris på dem? Hvad hindre dig, hvem ved hvad morgendagen bringer?
Skal vi ikke bare race videre til næste tema, det her blev lidt for tungt.....

Uanset så glæder jeg mig til hver dag jeg får. Nej jeg er hverken syg eller døende, men jeg sætte pris på de bittesmå ting, der løfter mig til et sted af umålelig lykke og taknemmelighed.

Nu begynder dagen....en helt almindelig onsdag.
Kan du hygge dig og have en rigtig god dag!