Siden er vist

5. december 2014

Har du set den...?


"Det du giver fokus, giver du kraft." (husker du teksten fra indlæget 3xT?)

Mit fokus har ikke været på bloggen, men på min dejlige familie.
Frø plantes, de spirer og de gror. Det har igen været forår i familien, men det er jo allerede 1 1/2 år siden. De fantastiske 6 er blevet til de uovervindelige 7.

Hvorfor har tiden så travelt? Der er så mange oplevelser jeg ønsker skal vare længere og dokumentere, men livet mener at det skal opleves nu og det er jeg jo fuldstændig enig med det i. Væk med dårlig samvittighed, pust ud og ånd ind ny ubrugt tid.

Der er taget enorme afgørelser det sidste års tid og nu begynder jeg at se effekten af mine beslutninger og handlinger. Det bringer smilet frem.

Jeg er begyndt at se lidt forbi mine skønne børn og deres behov. Jeg Lea har også behov som rækker ud forbi husets 4 vægge. At arbejde - Ja det kan jeg, men det er længe siden jeg har arbejdet for andre end familien. Jeg har troen på at det skal gå godt, men har for længe siden afgjort at 100% tilbage det kommer jeg ikke.

For mig er det helt afgjort bedst at gøre mere af det der gør mig glad og det der gør mig glad er at hjælpe andre som ikke er lige så heldige som mig.




Livet er en finurlig gave. Det er stærkt og alligevel skrøbelig, det er let og alligevel svært. Livet er dynamisk og jeg tilpasser mig efter bedste evne og jeg glemmer ikke at leve hver dag.

Ingen kommentarer: