..... er hver mands herre

Der er ikke mange af dem, men de jeg har værdsætter jeg umådelig højt. Du ved, de helt specielle der rummer en stor del af mit hjerte....min selvvalgte familie, mine venner.

Nogen gange glipper det og så tager jeg ikke den telefon jeg har tænkt på i flere uger. - de travle hverdage. Jeg er nok ikke den eneste der oplever dårlig samvittighed for ikke at være mere tilgængelig for sine venner, men når samtalerne udebliver og der bliver længere imellem de sociale sammenkomster af en eller anden grund, så kan man godt føle sig udeladt. Jeg er i mit es når jeg kan arrangere en komsammen, der findes ikke noget bedre end at være omgivet af sine venner.
Selvfølgelig har vi forskellige behov og til forskellige tider, vi kan jo ikke alle sammen være ens.
Nogle venner ved du bare er der og samtalen går let og ufortrødent, måske er det flere år siden sidst, men alligevel så tages tråden op problemfrit.


Jeg fandt et lille digt.

Lyttende ører
et smil der forstår
giver lettere bører
leger sjælens sår

Tanker som deles
en hjælpende hånd
sorger som kvæles
af venskabets bånd

Smil bliver til tårer
og tårer til smil
sandhed som sårer
men fjerner alt tvivl

Evig fortrolighed
i rigtig og galt
et venskab med ærlighed
tåler jo alt

Det er ikke sådan med venskab som med kærlighed. Når forholdet afsluttes med en partner er du ikke i tvivl, men i enkelte tilfælde tager venskab bare slut. Der mangler noget, for skal gode venner ikke være åbne og ærlige? Det er måske det der gør den store forskel mellem ven og familie. Venner kommer og går, men familien vil altid bestå.

Jeg skal blive bedre til at tage vare på mine venner <3

Følg med i din indboks, måske er det dig jeg tager kontakt med *smiler*