Forstår du hvad jeg snakker om, hvis jeg fortæller dig at jeg føler mig "sat på vent".
Alle veje føre et sted, men hvilken vej skal jeg.
Du går og venter på noget, men du ved ikke helt hvad det er.
Spændingen og usikkerheden sætter sig som en klump i maven og det bliver svært at føle noget andet.
Sådan er min verden for tiden.
Fastspændt i en setting...du ved, ligesom når der er hak i en gammel LP plade.
De samme toner spiller om og om igen.
Jeg gør utallige forsøg for at hoppe af lasset og det er overhovedet ikke svært i denne søde jule tid, men jeg hanker mig selv ind igen og holder hovedet koldt.
Nu er der ikke længe igen
Mange timer i bil og 1370 km bag os, kan vi også fejre en fredelig jul.
Det bliver underligt.
Første jul som forældreløs, det smerter og savnet tager til.
Føler du?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar