Rejsedagen

(skrevet i går)
Det går rasende hurtig i dag. Turen til Asker station med chauffør, gik som forventet smertefrit.

Jeg går i gennem min rejseplan i hovedet og finder ud af at billetten til flytoget bliver temmelig svær at betale, når min lommebog ikke er i min taske.

Au min arm for en udfordring, tænker du nok.

Febrilsk ringer jeg til min kære og høre hvor i landskabet han er.  Bilen (stakkels) får en spand kul.

Jeg og lommebogen sidder i flytoget 30 min senere end planlagt, men de minutter blev godt anvendt. Nogen opløftende minutter i  samtale med min bestis efterfulgt af endnu et kys fra min kære og lillepigen.

Når man sidder som passager, får man god tid til at få omgivelserne med sig. Nye erhvervsbygninger tårner op over alt, veje udbedres men vinterstøvet ligger stadigvæk som en grå dug over bybilledet.). Jeg glæder mig til regnen der skylder den ”grå zone” væk og  til at foråret tager ordentlig fat og viser os sin ”grønne lunge”.  Farven grøn er min farve, jeg bliver så glad, rolig og inspireret. Håbets farve.

Nu er turen med flytoget overstået og securityen passeret. Tax-free shoppen bugner som altid af alt for meget jeg har lyst til at tage med mig, men jeg er standhaftig og modstår fristelsen.

Så var det den obligatoriske rejseøl. Jeg havde ikke den i tankerne før min kære mand gav mig en reminder om den og nu sidder tanken om en kold øl som klistret fast i panden på mig. Når jeg det, nu hvor jeg er forsinket? Selvfølgelig gør jeg det, de sælger jo også øl i flyet.

Men hvem sagde på noget tidspunkt til mig at flyet ikke kunne være forsinket?..... Ingen, men det var lige det, det var.

45 minutter, med en god bog af Steven King (Søvnløs) senere, går jeg ombord i et sprængfyldt fly. ”Nåh ja for katten da også, det er jo stor-påske-udrejsedag”

Tiden i luften tilbringer jeg med næsen i min bog. Jeg smiler lidt for mig selv, når hovedpersonens søvnmønster ændre sig. Johh det minder mig om en jeg kender og mine tanker går til hende.

Endelig i København. Det føles som om jeg har rejst hele dagen, men nu er jeg her....endelig. Så er det bare at gå i ro og orden, ned til båndene der spytter kofferterne op og ud. Det første jeg læser på skærmen når jeg kommer ned til bånd 5 er ”DELAYED”. Ja selvfølgelig , det er bare sådan en dag i dag. Jeg gidder ikke engang at irritere mig, mine tanker er et helt andet sted.

På den anden side af ”intet at fortolde” står en herlig barndoms veninde og hendes datter og venter på mig.

Køreturen bliver fyldt med latter og tårene triller ned af kinderne, hvor er det dejligt at le.

Det bliver sent før jeg lader mørket og roen skylle ind over mig, men det er dejlig at lægge sig og trække dynen godt op om nakken.

Nu er det morgen igen og jeg sidder her med en kop kaffe og venter på at klokken skal blive nok til at jeg kan tage på besøg til mor. Jeg glæder mig til at tilbringe timer og dage sammen med hende.

I min verden har de grå skyer lige dækket for solens stråler, det trækker op til regn.
Jeg omfavner livet og lever lige nu.

Ønsker Jer alle en helt speciel fantastisk weekend.