"Det norske flag er blåt, rødt og hvidt og det danske flag er ej blåt, rødt og hvidt" pussig fætter den taxi chauffør. Jeg skulle selvfølgelig til at protestere højlydt, men så gentog jeg sætningen for mig selv. Jo den var god nok.
I går så jeg noget morsomt. En dame iført burka skulle bestige en cykel. Jeg kunne jo godt have fortalt hende at det første hun ville træde på ikke var pedalen men sin burka, men hun fik "hejst" op i de mange meter med stof, klatret op på cyklen og kørte afsted. I det jeg gik forbi hende opdagede jeg at mine læber formede et stort smil. Hvor så det komisk ud.
Der er så mange flotte forårstegn i Danmark nu.
Magnolietræet stå med sine store majestætiske knopper og venter på solens stråler og den helt perfekte lille bris, der skal åbne blomstens blade. Buske og trær er lige ved at springe ud og det er næsten ikke til at undgå, at næsen løber og øjnene klør. Velkommen allergi, sommeren er på vej.
Jeg sidder her i mors stue, mens hun hviler lidt i stolen. Hun er træt og det med god grund. Hun har hjulpet med påskepynten. Hun dirigerede og jeg løb rundt. Det blev rigtig hyggelig, så nu skal jeg lige en tur til købmanden for at se om han nogle blomster, så har vi fået prikken over i'et.
Det er snart 11 år siden jeg "udvandrede" fra Danmark, men jeg ved alligevel godt hvor jeg høre hjemme. Åh hvem der kunne have boet hjemme i Danmark, men det er ikke så let.
Misforstå mig ret, jeg trives rigtig godt i Norge og på et eller andet tidspunkt gik det vel også op for mig at det var der jeg skulle blive.
Jeg fik lov til at køre 2 herlige børn på påske-sfo i dag, det skal siges at det var første gang de kørte med mig :) "ohhhhhh det kilder i maven"... "er du sikker på at du har et kørekort". Jaja tænkte jeg, det bliver spændende første gang de skal køre en anden persons bil og finde koblingspunktet. Hey jeg kvalte i det mindste ikke bilen og hurtig gik det, en herlig lille racer.
I min verden har meteologerne spået flot vejr de næste mange dage fremover, jeg glæder mig til at se om deres forudsigelser holder mål.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar