Siden er vist

18. april 2011

Bytte bytte købmand...

....aldrig bytte om igen.

Ahhh hvor er det dejlig at være på ferie. Det er næsten euforisk at mærke det hvide sand imellem tær'ne og den svale vind mod min krop, når jeg går langs stranden.
Jeg står og ser ud over havet og ser bare blåt i mange nuancer, mit blik glider ind i en stirren og jeg lever mig ind i havets bevægelser. Gud hvor er det afslappende.
Havet skyller ind over stranden, begraver mine fødder og efterlader en våd kant i sandet, bølgernes brusen ruller ind som en monotom rytme og fylder min krop med frihed og rom, det er stort og der er plads.

Hvor er det befriende at være alene.... helt alene, men jeg ved også at jeg ikke kan holde det ud i længden. Men nu, lige nu er det dejlig at få tid til mig.

Hvad skal jeg finde på i dag? Skal jeg prøve at finde vejen ned til det marked jeg hørte nogle snakke om i går aftes i hotellets restaurent? Det havde været spændende at opleve kulturen når jeg nu først er her, tænker jeg. Der skulle vist også være en tur på det åbne blå, til en anden ø. En tur til den blå lagune, men så husker jeg jo heller ikke om det var i dag....? Forestil dig den skønhed der ville rulle over dig. Et uspoleret rige på alle måder. Jeg er klar til den oplevelse, jeg vil med.

Med musik i ørene roder jeg ivrig i min taske efter tur-programmet. Der går et stykke tid før jeg opdager at jeg sidder i skyggen, men det program er altså lidt vigtig for mig, jeg må jo bare finde det.
Jeg ser op og når jeg skal rejse mig, opdager jeg at skyggen ikke er en palme, men det var hotellets høflige udendørs tjener Raúl, der prøvede at komme i kontakt med mig. Han bærer på et serveringsfad med drikkevarer. "Senorita!....drink? You need cold drink in the heat?".......

Hallo høre jeg langt væk. Halllloooo... igen, men denne gang lidt nærmere.
HALLO! bliver der råbt lige ved siden af mig. Jeg farer sammen som en forskrækket hare og blinker lidt nervøst. Shit hvor blev jeg forskrækket altså.
I min verden er der ikke noget blåt hav eller hvidt sand omkring mig. Jeg er faldet i staver foran pc'en og dagdrømmer om ferien jeg virkelig har brug for.

Hvad drømmer du om og ville du bytte det væk, hvis du fik chancen for at opleve?

Godnat!

Ingen kommentarer: